Din guide til den gode Juicebox profil

Denne guide skal blot ses som inspiration og ikke nødvendigvis følges til punkt og prikke. Flere af tingene skal dog udfyldes før du vises på siden og før du kan bookes, hvilket du også vil blive notificeret om på siden hvis der er noget du mangler. Herunder kan du finde lidt information om alle de punkter som er nødvendige at forholde sig til for at skabe en god Juicebox “sælger” profil. God fornøjelse.

Profilbillede:


Et profilbillede der tydeligt viser enten hvem du er, eller en tydelig repræsentation af hvad du tilbyder som serviceudbyder. Et profilbillede er det første folk ser og kan skabe et markant førstehåndsindtryk, så vi vil opfordre dig til at tænke over hvordan du bedst kan præsenterer dig selv igennem et billede. Dit profilbillede bliver vist både i oversigten over serviceudbydere, og når besøgende klikker sig ind på profilen.



Banner (billede og video):


Inde på selve profilen kan du have et “banner”. Dette kan både være video og billede, så vær kreativ og find noget som fanger folks interesse. Hvis du vælger både video og billede, så bliver billedet vist så snart videoen er slut. Begge dele er helt åbne for hvad du selv ønsker at vise, men hvis dit billede er vigtigt for dig at vise til en besøgende, så overvej en kort video så folk faktisk ser det. Vores format lige nu er lidt “statisk” ift. banner, så prøv dig frem og find en video og et billede som passer godt til formatet, så arbejder vi videre på at gøre det hele mere dynamisk så du kan skræddersy det bedre.

Billedet herunder viser hvordan både profilbillede og banner kan se ud på din side.



Profil- og Bannerbillede

Tagline 

- findes lige nu i “rediger profil indstillinger” i højre side på din profil 

En kort linje eller 2 der fanger folks interesse. Denne tagline vil blive vist i vores oversigt over serviceudbydere som du kan se herunder (altså selve teksten). Vær derfor ikke for detaljeret, men prøv at beskriv så kort som muligt hvad folk kan forvente at finde når de klikker videre ind på din profil. Du har få midler til at fange folks interesse og få dem til at klikke videre ind, specielt når vores udbud bliver størrer, og din tekst er derfor vigtig, så tænk over hvordan du kan repræsenterer dig selv igennem 1-2 sætninger bedst muligt. Vær kreativ!



Tag line

Beskrivelse


Teksten her er på selve profilen som folk ser når de klikker ind på dig, og her kan du begynde at fortælle mere i dybden om hvem du er og hvad du laver (se billede herunder for et eksempel). Hold dig ikke tilbage med at fortælle hvad du kan, hvad du er god til, hvem du har arbejdet sammen med, hvad du kan tilbyde, hvorfor potentielle kunder skal vælge lige netop dig osv. Jo mere præcist et indtryk du kan give af hvem du er og hvad musikere kan få ud af et samarbejde med lige netop dig, jo størrer chance er der for at de vælger dig frem for en anden. Det er i denne sektion du kan skrive mest frit og derfor her du har mulighed for at skille dig mest ud ift. vores andre serviceudbydere i samme felt som dig og med lignende kompetencer. Vi anerkender at vores kategorier, genrer osv. kan virke begrænsende, og derfor giver vi muligheden i den frie tekst for at specificerer hvad man kan. 

Vores søgemaskine i oversigten tager også din beskrivelse med, så overvej gerne nogle gode “buzzwords” som potentielle kunder kunne finde på at søge på.



Varibeat - Beskrivelse

Kategori


Muligheden for at vælge kategori er lige nu begrænset til “producer” og “lydtekniker”, men vil løbende blive udvidet. Vi anerkender at dette ikke er fyldestgørende, men vil starte vores platform op med et par brede termer/typer for at give nye kunder en idé om hvad Juicebox tilbyder. Vælg derfor den der passer bedst til det arbejde du kan tilbyde, og hvis nødvendigt, så vælg begge to og beskriv mere konkret hvad du kan tilbyde i din “beskrivelse”, dine services og generelt på din profil.



Genrer


Som serviceudbyder, specielt som lydtekniker, ser du ikke nødvendigvis dig selv som værende genre-specifik. Men det gør musikerne/dine potentielle kunder! Hvis du føler du kan arbejde med en bred vifte af genrer, fedt, så vælg en masse forskellige og hold dig ikke tilbage. Men hvis du enten er bedst til én eller få genrer, så overvej at fokuserer på disse da nogle musikere måske leder efter en Serviceudbyder som de føler er ekspert på lige netop deres musik. Og hvis du vælger 10 forskellige genrer kan musikeren måske få det indtryk af at du ikke rigtig er ekspert på nogen af dem, men blot har en bred erfaring med mange forskellige ting, og de kan derfor være tilbøjelige til at finde f.eks. en lydtekniker som er ekspert i lige netop hiphop, rock eller hvad end de nu laver af musik. Prøv derfor, ligesom i de andre felter, at sæt dig ind i hovedet på dine potentielle kunder og overvej hvad de gerne vil have, også selvom du måske føler at du kan 100 forskellige ting, så fokuser på de få ting du er RIGTIG god til! Så kan du altid forklarer i din beskrivelse at du arbejder med mange genrer, men primært har fokuseret på eller er god til 2-3 specifikke genrer. Musikerne vil finde de serviceudbydere der passer bedst til dem, så fortæl dem hvorfor det er dig!



K Mix & Mastering - Kategori og genrer

Lokation


Dette er blot en ekstra information til potentielle kunder da mange godt kan lide at arbejde med andre i deres nærmiljø. Vi vælger dog at have relativt store lokationer da det selvfølgelig ikke skal være muligt for kunder at finde frem til serviceudbyderne, og vi opgiver derfor aldrig nogle adresser uden tilladelse. Hvis du ikke har lyst til at angive hvor i landet du befinder dig, så er det helt i orden, dette skal blot ses som en ekstra information, og i nogle tilfælde kunne det måske give mening for kunder og serviceudbydere at mødes, og nogen vil måske derfor være tilbøjelige til at skrive til serviceudbydere som bor tæt på dem selv.



Dine Services/produkter


Her kan du tilføje de services/produkter som du mere konkret tilbyder potentielle kunder (se billede for et eksempel, men det kan være meget andet end den her):



Produkter
Services kan være f.eks. Masterering, Mixing, produktion, salg af beats etc. Dette er en mulighed for at være mere detaljeret ift. hvad du tilbyder end din overordnede titel som enten Producer eller Lydtekniker, så der er grundlæggende frie tøjler for hvad du kalder din service, men vær opmærksom på at en mindre teknisk musiker som potentielt kan booke dig også skal kunne forstå det. Udover en titel på din service, så kan du tilføje en kort beskrivelse af dine services hvis dette synes nødvendigt. Dette er igen en mulighed for at tage din potentielle kunde “i hånden” så han/hun forstår hvad han/hun vil booke. 

Derudover kan du tilføje et billede af servicen hvis dette giver mening for dig, samt skrive en umiddelbar pris. Prisen er altid kun vejledende, og du skal selv aftale med kunden hvad prisen til slut skal være, men det er helt op til dig selv hvad du skriver som vejledende pris og hvor meget den endelige pris skal være. Du kan også helt undlade at skrive en vejledende pris hvis dette giver mere mening ift. den givne service. Her skal du i så fald klikke på boxen “spørg efter pris” og dette vil hermed stå i stedet for et beløb. Til slut kan du vælge om din service skal vises på din profil eller ej. Dette kan benyttes hvis du f.eks. kun periodevis tilbyder en specifik service.

Portefølje


Her kan du vise potentielle kunder hvad du tidligere har lavet. Du har mere eller mindre frie tøjler og kan tilføje både billeder, lyd og video og lave en beskrivelse af din tilføjelse. Dette er en god mulighed for at vise besøgende hvad du har lavet og hvem du har arbejdet sammen med så de kan få en idé om hvorvidt de selv som musikere passer til dig ift. et samarbejde. Hold dig ikke tilbage med at blære dig hvis du har arbejdet sammen med nogle fede/dygtige mennesker. Mange musikere vil gerne imponeres. Tilføj billeder af samarbejder/produktioner, video shoots, sange du har været inde over, musikvideoer hvor du har haft en finger med i spillet eller hvad end du føler kan “sælge” dig som serviceudbyder. Hvis du selv synes det er fedt, så vil mange musikere helt sikkert synes det samme.



Betalingsopsætning


Den sidste ting som er nødvendig for at du kan vises i vores oversigt, og ikke mindst blive booket af potentielle kunder, er din betalingsopsætning. Dette inkludere basal bankinformation så vi kan oprette en account til dig på betalingsservicen Stripe. Du vil derfor blive sendt igennem en verifikationsprocess hos Stripe så vi kan sikre os at pengene ryger det rigtige sted hen og til den rigtige person. Når en kunde betaler for at igangsætte et samarbejde med dig, så betaler kunden med det samme, og pengene bliver holdt hos Stripe indtil opgaven er færdig. Pengene bliver herefter (1 gang om måneden) udbetalt til din valgte bankkonto, minus Juicebox’s andel, som bliver udbetalt til vores konto. Dine oplysninger, og alle andre oplysninger generelt, er naturligvis forsvarligt beskyttede, og du kan derfor roligt indsende dine oplysninger gennem både Juicebox og Stripe.



Billede af betalingsopsætningside

Du er nu klar!


Du er nu klar til at blive vist på siden så snart de nødvendige information er indtastet på din profil og Juicebox har godkendt dig (dette lover vi at gøre hurtigt hvis alt ser rigtigt ud!). Nu kan du blive kontaktet og booket af musikere som ønsker et samarbejde med dig. Held og lykke med Juicebox, vi håber du får en masse kunder og vil blive glad for at have en bruger hos os, vi sætter stor pris på at du er med på vores rejse.



På Juicebox kan du leje dit musikstudie ud når du har lyst. Du bestemmer helt selv vilkårene 💃🕺
"Hey! Har du egentlig et lydstudie?"

På Juicebox kan du leje dit musikstudie ud når du har lyst. Du bestemmer helt selv vilkårene 💃🕺

Klik her for at se hvordan andres studier bliver vist