Hvis du ikke allerede har en, er en solid computer det første du skal bruge. De seneste år er iMac og MacBooks blevet populære til musikproduktion. De er populære fordi de som regel har god processorkraft og fordi styresystemet er så pålideligt. Så hvis du har en Mac i forvejen, er det klart et godt bud. Hvis du er mere en Windows person kan du i de fleste tilfælde også sagtens bruge den computer du har, alt efter hvor store projekter du skal lave. 

En god computer til musikproduktion kræver en guide i sig selv, men som udgangspunkt kan du sørge for at den har en god processor (helst minimum 2.0 Ghz og gerne quad-core!), at den kører 64-bit styresystem, har mindst 8 GB RAM og at den har masser af harddiskplads (gerne SSD).

DAW står for Digital Audio Workstation. Det er en forkortelse for lydprogrammer, du kan bruge til at indspille, producere og redigere din musik og dine lydfiler. Der findes mange forskellige programmer, både betalte og nogle gratis, men hvad der er det bedste program afhænger helt af dine behov, og hvordan dit workflow er. Nogle af de mest populære programmer er Ableton Live, Logic Pro X (Mac), FL Studio, Pro Tools, Garage Band, REAPER, Audacity, osv.

Se vores guide til DAW’er, hvor vi går mere i dybden, om hvilke fordele og ulemper de forskellige programmer har (Kommer snart).

Et lydkort er et must – det er kernen af dit hjemmestudie og den er med til at sikre at din lyd bliver indspillet i høj kvalitet. De fås typisk som en lille boks, som du sætter til din PC eller Mac, hvor alt din lyd kommer til at gå igennem. Det er også lydkortet, du sætter dine højttalere og dine instrumenter til.
Hvis du vil indspille guitar, bas eller vokal har de fleste lydkort 2 typer indgange: et til instrumentkabler (med 6,3 mm jack stik) og et til mikrofonkabler (XLR kabel). De fleste kommer med kombinerede indgange, som kan klare begge typer af kabler.

Når du vælger dit lydkort er det værd at overveje antallet af inputs og outputs du har brug for. Hvis du en dag vil optage et band eller 2 sangere og en guitarist samtidigt, kan det godt betale sig at købe et lydkort med mindst 4 indgange. På samme måde bør du overveje, hvilke outputs den har, og hvor mange du har brug for. Det er en god idé at tjekke om lydkortet har outputs, der passer til dine monitors (f.eks. om dine monitors har de store jack indgange, RCA eller AUX jack). Og hvis du har flere sæt højttalere / monitors og du gerne vil skifte nemt mellem dem, er det en idé at sørge for at den har mindst 2 sæt outputs.

De fleste lydkort kommer med 24-bit kapacitet, så det anbefales bare at holde dine bit-depth indstillinger på hvad dit lydkort er sat til. Til gengæld er der stor diskussion blandt lydfolk over om man burde optage og arbejde med lyd i en højere sample rate end standarden på 44.1 kHz. 

Diskussionen går på at jo højere sample raten er, desto bedre er kvaliteten af dine optagelser (fordi at flere frekvenser bliver fanget). I praksis dækker 44.1 kHz det spektrum som det menneskelige øre kan høre. Højere sample rates kræver mere processorkraft og fordelene ved dem gør sig i princippet kun gældende, hvis alle samples og optagelser i dit projekt har samme høje sample rate. Bruger du f.eks. tromme-samples med en lav sample rate, bliver de kunstigt opskaleret hvis du indstiller projektet til noget højere (ligesom når man forstørrer et billede, der har lav opløsning). De taber i teorien noget kvalitet, hvor man så kan diskutere om det ikke kun et lille tab.

Generelt er indspilning i en sample rate på mindst 44.1 kHz, i de fleste situationer tilpas, fordi pointen med at arbejde i et projekt med højere sample rates går tabt, hvis bare nogle enkelte af dine samples har en lavere sample rate. I øvrigt fylder filer med høje samples rates mere med en begrænset gevinst.

Hvis du er på Windows, skal du nogle gange installere en ‘driver’, hvis din computer ikke gør det automatisk, når du sætter lydkortet til. Den nemmeste måde at finde den rigtige driver på, er at gå ind på producentens hjemmeside og søge efter modelnummeret på dit lydkort og downloade driveren der passer til. 

Nogle producenter baserer deres drivere på ASIO4ALL, som er en gratis driver, der giver dig mulighed for at indspille med low latency (at optage uden forsinkelse i lyden). I nogle tilfælde kan det være rart at have den originale ASIO4ALL som backup. Hvis den ikke blev installeret sammen med din DAW, kan du finde den gratis på nettet.

For mange kan det være rart at have et MIDI-keyboard med klavertangenter eller andre MIDI-controllere, der kan styre forskellige funktioner i din DAW. F.eks. kan nogle knapper kobles til mixer-faderne i din DAW. Det er ikke et krav, men det er en måde at gøre det håndgribeligt (og sjovere!) at få melodier ned og arbejde med lyden, hvis man har nogle knapper man kan trykke og dreje på. 

MIDI keyboards findes i forskellige størrelser (fra 25 til 88 tangenter), med eller uden trigger pads, som du kan bruge til at indspille rytmer med fingrene. Større modeller fås også med ‘fadere’ og rotérbare knapper. Igen, overvej hvad dine behov er.

Måske har du et keyboard i forvejen, eller har et liggende i kælderen. Hvis det ikke er alt for gammelt, er der en god chance for at du kan tilføje det til dit setup. Hvis keyboardet har en USB-udgang, kan du bare sætte den til din computer med et USB kabel.  Ældre keyboards har tit en klassisk MIDI 5-PIN udgang med 5 små huller. Kig efter en ‘MIDI Out’ udgang bag på keyboardet som på billedet ovenfor. Hvis dit lydkort har en ‘MIDI In’ indgang, kan du bruge et gammelt 5-PIN DIN kabel og sætte det til. Hvis dit lydkort ikke understøtter det, kan du købe et 5 PIN MIDI-til-USB adapter, som du så sætter til computeren.

Når man laver musik hjemmefra er det fristende bare at bruge de højttalere eller de høretelefoner man alligevel har liggende. Det er helt klart muligt at opnå et resultatet, der lyder godt på ens setup, men det sker tit at din musik lyder helt anderledes, når du afspiller den på andre højttalere. 

Det sker fordi at de fleste forbrugerhøjttalere er designet til hjemmebrug og farver lyden, ved at fremhæve bas eller diskant frekvenser for at lyden slår igennem – det giver et indtryk af at lyden er mere klar/tydeligere, eller at bassen er tungere end på andre højtalere. For at undgå problemet, kan man bruge studiehøjttalere også kaldt ”studio monitors”, som netop er beregnet til indspilning og musikproduktion. Fordelen er at de har en neutral lyd – det vil sige at de gengiver lyden uden at farve dem. 

Du kan altså stole på lyden fra neutrale monitors, og at mængden af bas faktisk er som du hører det (og at den ikke bliver overdrevet af dine højtalere)*. Ved at bruge neutrale højtalere, bliver din lyd/din musik nemmere oversat til andre højttalere. Det vil også give dig et mere tilfredsstillende resultatet, når du sender din musik til mixing, fordi mixteknikeren hører et mere ‘rigtigt’ billede af din lyd og hvad du havde i tankerne da du lavede musikken. Teknikeren kan derfra justere, finpudse og fremhæve din musik mere effektivt. 

Der findes både aktive og passive monitors. Hvis du skaffer et par aktive monitors har de en indbygget strømkilde, men hvis du kigger på passive monitors, skal du være opmærksom på at de skal bruge strøm udefra f.eks. fra en højttaler-forstærker.

Hvilken størrelse skal jeg vælge?
Studiemonitors kommer i forskellige størrelser, som passer til forskellige behov. De fås typisk i størrelser med woofers (den store cirkelformede kegle på højttaleren) på 3 tommer, 4 tommer, 5 tommer, 7 tommer, 8 tommer og 10 tommer. Større monitors kan selvfølgelig spille med højere volumen, men kan som regel også gengive dybere bas (lavere frekvenser).

Til de fleste mindre rum, giver det ikke mening med monitors større end 5-6 tommer woofers. En grov tommelfingerregel lyder at hvis dit rum er større end 5 x 5 x 3 m, kan det godt betale sig at skaffe monitors med 7-8 tommer woofers eller op. Men det skal siges at alle monitors reagerer forskelligt i forskellige rum, så det er ikke et enten eller.

Subwoofer eller ej?
Hvis du ikke har en underbo, eller støjfølsom nabo, kan du måske blive fristet til at kigge efter en subwoofer, hvis du føler at dine monitors ikke giver dig dyb nok bas. Men til hjemmestudie brug, især hvis vi snakker et soveværelse-studie, kan det tit skabe flere problemer end det løser.

Da basfrekvenser er lange og har brug for at rejse en vis afstand før man kan mærke/høre dem ordentligt, og hvis dit rum reflekterer bassen dårligt, opstår der hurtigt problemer, hvor bassen forsvinder når du stiller dig et sted i rummet, mens den samler sig og bliver helt overdreven hvis du stiller dig et andet sted i rummet. Derfor kan det kun anbefales at skaffe en monitor subwoofer, hvis du har et tilpas stort rum, som ikke er firkantet og som er ordentligt lydbehandlet. 

Målet med et sæt pro høretelefoner er det samme som med studio monitors. De gengiver lyden neutralt, så du kan stole på den lyd, du hører fra dem. Der er dog nogle andre regler for f.eks. med hvordan bassen fungerer - man siger tit at bas skal mærkes frem for høres, og mange oplever at bassen i studie høretelefoner føles en tand for lav. Igen skal man tænke på at forbruger-hovedtelefoner som regel forstærker bassen. 

Hvis du laver musik udelukkende med høretelefoner kan du godt løbe ind i samme problem som før med at musikken lyder anderledes, når du hører den på et sæt højttalere efter. 

Her er to forslag, der kan hjælpe dig med at minimere forskellen: at lytte til reference sange og ‘cross-reference’ din musik.

At lytte til reference sange vil sige at du lytter til sange, som du i forvejen kender godt for at du kan vænne dig til hvordan høretelefonerne lyder. Der er i det hele taget en god idé at lytte til en masse forskelligt musik, men det er smart at udvælge en håndfuld go-to sange som du altid kan bruge som reference. Helt konkret, kan du når du sidder og arbejder på en bas, lytte efter hvor højt eller lavt bassen ligger i en færdigt-mixet/masteret sang, og prøve at matche niveauet med bassen i din egen sang.  

At cross reference vil sige at du lytter til din musik på mange forskellige lydsystemer.

Altså, hør din musik på alle dine høretelefoner, i bilen, på bluetooth højtalere, på din mobils højtalere, dit TV, og alt hvad du ellers kan komme på. For det første får du en idé om hvordan din musik kommer til at lyde når den bliver spillet på andet end dine høretelefoner eller monitors. Oven i det, kan du nemmere høre hvad du har brug for at justere, for at din musik kommer til at lyde som den skal.

Hvis du vil indspille vokaler hjemmefra, kan det helt klart anbefales at du investerer i en god mikrofon. Der findes forskellige mikrofontyper, der hver har deres styrke alt efter om du skal optage vokaler, akustisk guitar, forstærker/kabinetter, eller noget fjerde.

Man taler primært om tre typer: dynamiske mikrofoner, kondensatormikrofoner (stormembran og småmembran) og båndmikrofoner.

Det du skal overveje er, hvad du kommer til at optage. Dynamiske mikrofoner er generelt gode til instrumenter, trommer, guitar/bas forstærkere, men kan også bruges til vokaler (bliver tit brugt til live optrædener). Dog er dynamiske mikrofoner typisk designet på en måde, der gør at de ikke er så følsomme over for højere frekvenser. Det betyder at de ikke er lige så velegnede som kondensatormikrofoner til at fange detaljerne i lyse vokaler eller instrumenter, der spiller i højere toner (eks. Klaver eller akustisk guitar).

Derfor bliver stormembran kondensatormikrofoner tit anbefalet til vokaler, hvor man har brug for at fange flere højfrekvens detaljer, men også fordi de tit fremhæver vokalen på en behagelig måde. De har samtidig en god opfangning af lavere frekvenser og tillader at du som sanger godt kan bevæge dig lidt når du indspiller. Småmembran mikrofoner opfanger lyd meget klart og præcist og kan bruges til stort set alt. De kan endda bruges til at optage kor eller orkester. Kondensatormikrofoner kræver som regel +48v phantom power for at virke, så du skal huske at tjekke om dit lydkort kan give dét (de fleste har det som en knap bagpå lydkortet).

I langt de fleste tilfælde kommer du til at bruge enten en dynamisk eller kondensator mikrofon, men for en god ordens skyld, vil vi lige kort nævne båndmikrofoner. Båndmikrofoner har tit et lidt old-school udseende, med metal gitter. Deres lyd har også tit en afrundet top (let dæmpning af de høje frekvenser) som nogle synes giver et behageligt resultat på vokaler. Derfor kan de være ret fede at arbejde med hvis du søger en specifik tone. De kan til gengæld hurtigt blive meget dyre. 

Det er vigtigt at huske at alle stemmer er forskellige, og at hver mikrofon inden for de forskellige kategorier også varierer. Der findes ikke én løsning der passer til alle, så det gælder om at prøve sig lidt frem og finde ud af hvad der fungerer for dig.

USB-mikrofoner har før i tiden haft et dårligt ry. I dag findes, der mange højkvalitets USB mics fra mærker som RØDE, Audio-Technica og Blue Yeti. Der kan være situationer, hvor det ikke giver mening at købe andet end en mikrofon f.eks. hvis du er sanger med et stramt budget, og du kun har brug for at indspille vokal. Her giver det god mening at spare pengene og gå efter en USB mikrofon.

Men hvis du har et lydkort, eller du ved at du skal have et, så anbefaler vi at gå med XLR mikrofoner. Så bliver det nemlig nemmere at få det hele til at spille sammen, da USB Mikrofoner dukker op som endnu en enhed du skal sætte op i din DAWs indstillinger. 

Et popfilter er der ikke kun for at se professionelt ud, det har faktisk en vigtig funktion. Det dæmper nemlig hårde luftpust fra konsonanter f.eks. i ord der starter med p, f, b. Hvis der ikke følger et popfilter med din kondensatormikrofon, så husk at skaffe et (eller lav et selv med en nylonstrømpe og en tynd metal bøjle).

Hvis du har plads til det, er et godt mikrofonstativ næsten nødvendigt til nogle mikrofoner - de kan også fås i mindre, bordstørrelser, så du f.eks. bare kan sidde ved dit skrivebord.   

Professionelle lydteknikere bruger tit en preamp (forforstærker) som de kører mikrofonen igennem inden signalet bliver optaget. Nogle mikrofoner kræver meget gain og fungerer godt sammen med en preamp pga. den ekstra kraft de kan give. Det kan også være med til at give lyden en “varmere” tone, som mange kan lide. Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste lydkort har en indbygget preamp i sig, som er helt fin til de fleste opgaver. Gode preamps kan hurtigt blive dyre, men til hjemmestudie brug burde du godt kunne klare dig med et lydkort, medmindre du er ude efter en meget specifik tone.

Alle rum farver den lyd, du hører - og dårlig akustik vil tit sige at lyden bliver meget påvirket af rummet. Professionelle lydstudier er typisk godt isolerede rum, og er indrettet så akustikken ikke påvirker den lyd man hører fra ens monitors, eller f.eks. tonen af ens guitar, når man indspiller. Målet for dig er nok ikke at lave det perfekte mix, men evt. et råt mix der kan give din lydtekniker en god idé om hvad du prøver at ramme. Tænk på det som at du i dit hjemmestudie skal kunne forme kanterne på en skulptur, mens lydteknikere ridser detaljerne såsom øjne og ansigtet.

Det er begrænset hvad man selv kan gøre for at forbedre akustikken uden at betale i dyre domme, men lad os alligevel kigge på et par simple tricks, der kan forbedre lyden i dit hjemmestudie.

Det sted i rummet du stiller dine monitors kan påvirke hvordan lyden bliver gengivet. Derfor er der mange højttalerproducenter, der anbefaler at man placerer dem med samme længde til hinanden og det sted du sidder  – se billedet under.

Så hvis der f.eks. er 168 cm afstand mellem venstre og højre monitor, så skal du helst sidde med 168 cm afstand fra begge højttalere. Monitorerne skal også helst pege mod dit hoved/dine ører og tweeterne (de små kegler, øverst i monitorne) bør være i samme højde som dine ører. Hvis du har mulighed for det, er det også bedst at have dem stående mindst 1,5 meter fra væggen og helst undgå at stille dem direkte op ad hjørner. 

Afstand
Når du indspiller vokal, er der en god tommelfingerregel der siger at du skal have ca. 20-25 cm afstand fra din mund til mikrofonen.

Et simpelt trick der kan mindske uønskede refleksioner fra rummet, er at skabe noget dæmpning rundt om mikrofonen. Du har sikkert set mange kunstnere stå i en vokalboks, som er et isoleret rum til mikrofonen og ofte med med en glasrude.  

Princippet er det samme her - du skal bruge noget blødt materiale, som du kan “bure” dig selv og mikrofonen inde med. Der findes mange kreative løsninger - du kan bruge alt fra tæpper, til madrasser og puder. Det vigtigste er at du kan stable det lidt som en boks du kan stå i. På den måde dækker du for refleksioner fra rummets ‘hårde’ vægge.

Hvis du er nødt til at placere din mikrofon i et hjørne, kan du sørge for at du stiller dig med ryggen mod hjørnet, og dække til med madrasser eller lignende både foran og i hjørnerne.

Når du har samlet alle de her dele til dit hjemmestudie, burde du være godt klædt på til at lave musik hjemmefra.

Husk at enhver situation kalder på forskellige behov, og at der ikke findes ét stykke gear, som er det bedste af sin slags. Den eneste måde du reelt kan finde ud af hvad, der virker for dig, er gennem erfaring, ved at prøve dit grej af i forskellige situationer.