Sådan laver du en god pressetekst

Som musiker ved du, at der ligger utrolig meget arbejde i at lave en sang og endnu mere et album. Der er melodier der skal laves, tekster der skal skrives, instrumenter og vokaler der skal indspilles, som alt sammen skal forbindes i en rød tråd af koncepter og budskaber. Og så er der alt efter-redigeringsarbejdet, hvor der både skal mixes og masteres. Det sidste man tænker på som DIY-musiker, dybt begravet i processen, er hvordan man kan skubbe musikken ud til mængderne. Men det er uundgåeligt det næste skridt i processen og her er magasiner og presse en utrolig god måde at få spredt nyheden om sin musik på, og der er faktisk flere ting du kan gøre for at øge chancen for at de nævner dig. 

Vi har taget en snak med chef-redaktøren fra Bands of Tomorrow Liva Duus om hendes arbejde, og hvad de leder efter når de skal skrive den næste artikel. 

Liva Duus - Bands Of Tomorrow

10 tips til en god pressetekst

Få tilsendt 10 tips til en god pressetekst til din email ved at signe op herunder

Hvad er det for nogle mennesker der sidder hos Bands of Tomorrow?

“Bands of Tomorrow er drevet af ildsjæle, og bare det, er virkelig noget jeg er stolt af. Vi er en gruppe mennesker, der elsker at have fingeren på pulsen og det at opdage nye talenter, før de har set dagens lys, er sådan en spændende process.” 

Hvorfor er Bands of Tomorrow et så vigtigt magasin?

“Jeg synes, det er så vigtigt, at der er et medie, som faktisk kan og vil lave larm for de helt små artister, som måske ikke har så meget erfaring endnu, men som vi kan høre, har en masse potentiale. At få folks feedback og reaktioner på en artikel om deres debutsingle eller album, er bare guld værd. Der er så utrolig mange dygtige mennesker bare i lille Danmark, det er faktisk ret fantastisk, og det skal der bare være mere fokus på. For mig er det også så givende at kunne være en del af rejsen hos nogle af de artister, som vi dækker og spotter, se deres udvikling og se dem få det shine, som de fuldt ud fortjener, og det kan Bands of Tomorrow give et startskud til”.
BoT logo

Hvordan vælger I hvilke artister I gerne vil skrive om i Bands of Tomorrow?

“Som det første ser vi jo helt klart på helhedsindtrykket med pressemeddelelsen, om alle punkter er opfyldt og hvordan de har valgt at “sælge” sig selv. Der er som sådan ikke en specifik lyd eller artist vi går efter - ALT kan have vores interesse, men det vigtigste er, at vi som lytter kan mærke artistens DNA og vision. Bliver man ramt med det samme, og bliver man nysgerrig på mere fra denne artist eller gruppe”

Hvad med musikken? 

“Det er selvfølgelig super vigtigt at der en en vis kvalitet i musikken, for det skal være et seriøst projekt. Det er derfor vigtigt at man kan sende en nogenlunde ordentlig demo eller lyttelink ind med en god produktion og lyd” 

Hvad skal man huske når man sender sin musik til Bands of Tomorrow?

“Som nyudklækket artist kan det godt være svært at navigere rundt i hvad en god pressemeddelelse er, og det er derfor vigtigt at have sine informationer i orden og et klart mål med sin henvendelse til musikmedier.

Skriv en kort men præcis introduktion af dig eller dit projekt. Hvem er du/I, hvad er lyduniverset, og hvad er målet med denne pressehenvendelse? Er det en single I skal til at udgive, et album/EP, vil I have lavet en premiere, eller noget helt fjerde? Vi skal ikke være i tvivl om hvad jeres “produkt” er, og hvad I gerne vil bruge os som medie til. Vi skal ud fra presseteksten have lært dig/jer at kende og have en klar idé om hvad vi skal herfra.

Man skal huske et gyldigt lyttelink til singlen eller albummet/EP'en, som I gerne vil have os til at lytte til. Det nytter ikke at sende en pitch ind til os om et stykke musik, vi så ikke har mulighed for at vurdere og lytte til.

Dato for udgivelsen af det indsendte materiale er et must, og for at det er mest spændende og aktuelt for os, skal det gerne sendes ind 1-2 uger før release.

Vedhæft ALTID pressebilleder (gerne 2-3) med fotokreditering til - altså hvem der har taget dit/jeres pressebilleder. Pressebilleder skal være af fornuftig kvalitet samt format.

Vi glæder os til at lytte til din/jeres musik :)”

Og husk! Man skal være medlem for at pitche sin musik til Bands of Tomorrow - og du kan stadig få en gratis måned hvis du klikker lige her!